Sidste nyt
Turneringsbetingelser
Puljeinddeling og aktuel stilling
Slutspilskampe
Landsfinale 2012
Udskriv kampkort
Spilleplan 2012
Klubkoordinatorer
Bestyrelse
Invitation og tilmelding til årsmødet 2012
Årsmøde referat
Tilmelding 2012
Vedtægter
Links
Tidligere Nyheder
Til forsiden
Arkiv 2012 - Referat fra Årsmøde - Øst
Referat:
Årsmøde REGIONSGOLF ØST.
Lørdag den 27. oktober 2012 i Næstved Golf Klub.
 
DAGSORDEN.
1.   Valg af dirigent – bestyrelsen foreslår Ole Raunsbæk.
Ole blev valgt og kundgjorde, at årsmødet var lovligt indkaldt.
 
2.   Bestyrelsens beretning v/ Formand John Munthe.
Årsmødet mindedes Ib Andersen
8. nov. er den nye hjemmeside klar.
9. nov. starter tilmelding til sæson 2013
Golfbladet dækker også regionsgolfen i 2013. Regionsgolfere opfordres at sende billeder/tekst til redaktør Morten Buckhøj
Koordinatorerne opfordres til at formidle den uddelte brochure til klubbernes medlemmer. Brochuren kan også downloades fra hjemmesiden.
Koordinatorerne opfordres til at kommunikere og medtænke lørdage og søndage til regionsgolfen.
Hardcardet, som ligger på hjemmesiden, kan downloades. DGU finder det relevant, at regionsgolfen har et hardcard.
Persontransport i sæson 2013. I alle rækker er persontransport tilladt, hvis man har dispensation fra hjemmeklubben og det i øvrigt er tilladt på den bane, man skal spille.
Flexmedlemmer kan ikke deltage i Regionsgolfen.
Michael Hansen, Trelleborg: foreslår klubberne opgraderer hverdagsmedlemmerne til fuldtidsmedlemmer.
Klubberne kan i lighed med Vestkredsen tilmelde op til 2 hold i Veteran C rækken i sæson 2013.
Beretningen godkendt.
 
3.   Turneringsberetning v/ Matchleder Jim Christensen.
Tak til Ishøj og Marielyst, Midtsjælland og Falster for at lægge baner til Sjællandsfinaler og landsfinaler.
 
4.   Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse v/ kasserer Susanne Munthe.
Godkendt. Noter til kørselsudgifter ønskes og kassereren ser til at det effektueres på næste årsregnskab.
 
5.   Forelæggelse af budget til godkendelse v/ kasserer Susanne Munthe.
Godkendt
 
6.   Forslag fra bestyrelsen.
·         Regionspillere skal have EGA-handicap for at kunne spille Regionsgolf. Vedtaget.
 
·         Spærrereglen ophæves mellem A, B, C, D og Sen.-/Vet. rækkerne. Spillere, som opfylder kriterierne for deltagelse i rækkerne for hhv. seniorer og veteraner, kan efter eget valg og uden karantæner eller øvrige begrænsninger, deltage i ABCD-rækkerne, hvor spillerne opfylder kriterierne.
Vedtaget.
 
·         En spiller, der har spillet på divisionshold i DGU regi, kan først benyttes på et hold under RDØ, når divisionsholdet EFTERFØLGENDE har spillet én match uden vedkommende spiller. Denne spærreregel er tillige gældende såfremt en spiller deltager på mere end et hold i RDØ. Ingen spiller der har deltaget på divisionshold kan deltage i slutspildsmatcher.
Ændres til:               
En spiller, der har spillet på divisionshold i DGU regi, kan først benyttes på et hold under RDØ, når divisionsholdet EFTERFØLGENDE har spillet én match uden vedkommende spiller. For spillerne i Senior/Veteran-rækkerne gælder det, at når en spiller har spillet på et højere rangerende hold, skal det højere rangerende hold have spillet en kamp, inden spilleren må deltage på det lavere rangerende hold (1 spilledags karantæne). Ingen spiller der har deltaget på divisionshold kan deltage i slutspildsmatcher, og ingen spiller der deltaget på højere rangeret hold kan spille på lavere rangeret hold i slutspillene.
Vedtaget.
 
·         Klubberne kan tilmelde op til 2 hold i veteran C-rækken.
Vedtaget.
 
·         Vedtægter § 7 stk. 1: Årsmødet fremrykkes til første lørdag i oktober.
Vedtaget enstemmigt.
 
·         Vedtægter § 5 - Stk. 3. Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og 2 menige medlemmer.Formand og ét bestyrelsesmedlem er på valg i lige år. Kasserer, næstformand og ét bestyrelses­medlem er på valg i ulige år.
Ændres til:
Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og 1 menigt medlem. Formand og ét bestyrelsesmedlem er på valg i lige år. Kasserer, næstformand er på valg i ulige år.
Forslaget blev ikke vedtaget.
 
·         Hvis to eller flere hold står lige efter puljespillet, gælder følgende kriterier:
1. flest vundne holdmatcher.
2. klubbernes indbyrdes matcher.
3. flest vundne ups i indbyrdes matcher
4. flest vundne matcher på udebane i hele turneringen.
5. 1. singles resultat, hvis også lige 2. singles resultat etc.
6. flest vundne foursome.
7. lodtrækning.
Ændres til:
1. klubbernes indbyrdes matcher.
2. Opnåede kamppoint i alle puljekampe.
3. flest vundne ups i indbyrdes matcher.
4. flest vundne matcher på udebane i hele turneringen.
5. 1. singles resultat, hvis også lige 2. singles resultat etc.
6. flest vundne foursomekampe.
7. lodtrækning.
Enstemmigt vedtaget.
 
·         Let ind og ”svært” ud af Regionsgolfen.
Trækker klubben et hold fra puljespillet, fremsendes 6 stk. greenfeebilletter til de hold som man skulle have spillet imod.
Kommentarer:
Koordinatorerne kan ikke disponere over klubbens penge, udtaler en formand. En anden beder klubberne overveje, om de har spillere nok til at spille på holdene.
Bestyrelsen opfordres af klubformand til at gøre regionsgolfens hoser grønne hos klubbestyrelserne. Få dem taget i ed, da økonomien er trængt i de forskellige klubber.
Bestyrelsen trækker forslaget, så koordinatorerne kan tale med bestyrelserne hjemme i klubberne.
 
·         Resultat af en slutspilmatch skal være indtastes senest 24 timer efter kampens afvikling.
Vedtaget.
 
·         De bornholmske klubber pt. Bornholm(Rønne) og Nexø. Kan vi ”føde” dem ind i øverste lag i Veteran og Senior puljerne, grundet økonomien. Bornholmerholdene samles i én pulje – pt. Bornholm og Nexø
Forslaget vedtaget.
 
7.   Forslag fra klubber.

 

Køge golfklub:
Spillerne i de klubber som skal spille mod Nexø pålægges uden indflydelse en merudgift i forbindelse med rejse til Bornholm. Også spillerne i Nexø har udgifter til rejser til Sjælland.
Derfor forslår vi:
1. Nexø spiller mod 2 klubber når de er på Sjælland (det kræver nok at regionsgolf fastsætter disse datoer ) naturligvis i samarbejde med de involverede klubber således der tages hensyn til turneringer o.l.
2. at gebyret for deltagelse i regionsgolf pr. hold sætte op således det tilskud Regionsgolf giver til rejser fra/til Bornholm kan dække rejseudgifterne
 
Årsmødet vedtog, at alle hold i Bornholmerpuljen modtager ét rejsetilskud og at kampene spilles som dobbeltmatcher.
 
 
Søllerød golfklub:
Nuværende tekst:
Pointberegning:
Hver vunden single giver 2 matchpoint, sejr i foursome giver 3 matchpoint.
 
Ny tekst:
Pointberegning:
Hver vunden single giver 2 matchpoint, uafgjort 1 og tabt 0; sejr i foursome giver 4 matchpoint, uafgjort 2 og tabt 0.
 
Ikke vedtaget.
 
 
8. Valg til:
·         Bestyrelsen: Formand John Munthe villig til genvalg – valgt.
·         Bestyrelsen: Matchleder Jim Christensen villig til genvalg – valgt.
·         Suppleant…: Aage Petersen villig til genvalg – indtræder som fuldgyldigt bestyrelsesmedlem.
·         Lars Remvig, Søllerød stiller op som suppleant – valgt.
·         Revisor       : Peter Havsteen villig til genvalg – valgt.
 
9.   Eventuelt.
·         Formændene opfordres til at tage med til DGU, at den nye handicapberegning tages op til revision.
Michael fra Trelleborg: Det er ude i klubberne, man skal påvirke formændene.
·         Henning fra Falster: DGU nr. skal skrives på kampkortet. Ole Raunsbæk, Midtsjælland ændrer sit kampkort, så alle kan have det med til kampene. Resultatkortet vil blive lagt i databasen, hvorfra det kan downloades.
·         Ændringen af handicapreguleringen er lig andre lande, og DGU har fået ultimatum EGA.
·         Spillerne med det laveste handicap spiller på det bedste hold. Vi skriver det igen, igen – Koordinatorerne bedes være opmærksomme på, at dette også efterleves i klubberne.
·         Tak til Ole Raunsbæk for kompetent dirigentindsats på årsmødet.
 
Referent Susanne Munthe, bestyrelsen
Dirigent Ole Raunsbæk, Midtsjælland


Sponsor Titel
Sponsor Titel
Hotel Tyrol