|
|
Arkiv 2012 - Sidste Nyt - Øst
|
|
|
17. september 2012
"Regionsgolf Danmark"s hjemmeside skifter udseende!
I løbet af november måned 2012 vil "regionsgolf-danmark.dk" komme til at se helt anderledes ud.
Brugerne har generelt være glade for hjemmesiden, som den ser ud i dag, men da turneringens hjemmesiden er helt tilbage fra 2006, og da der er sket mangt og meget i holdturneringen siden da, er tiden inde til en modernisering.
Mange nye brugere er kommet til og nye funktioner er taget i brug, som har resulteret i, at vi har brug for en mere brugervenlig hjemmeside. Vi har bestræbt os på at brugerne, på en let og logisk måde, kan orientere sig og finde de oplysninger, de søger.
Navigeringen er ændret, og der er en anden menustruktur. Når du klikker på et menupunkt, vises dropdownknapper til underpunkter.
Tidsplanen er, at den nye hjemmeside går ”live” den 9. november 2012. Tilmeldingsblanketten vil også være tilgængelig fra samme dato, så tilmelding til 2013 sæsonen vil kunne finde sted.
Tilmeldingsfristen for alle 3 afdelinger i Regionsgolf Danmark er fastsat til den 15. december 2012.
Den nye hjemmeside vil være klar og testet således, at den kan blive præsenteret på årsmøderne 2012.
Vi håber, at brugerne synes godt om det nye udseende, og vi ser frem til en spændende sæson 2013.
Webudvalget i Regionsgolf Danmark
John Munthe - Øst
Troels Fabian - Vest Sen/Vet
Jill Hanghøj - Vest ABCD
8. juli 2012
Kære Regionsgolfere.
• Jeg har selv haft den fornøjelse at deltage på et regionshold – og har I haft samme gode oplevelser som mig, så har regionsgolfen igen været en succes.
• Puljekampene er nu afsluttet (næsten) og puljevinderne er ført over i slutspillene.
• TILLYKKE til puljevinderne, tak til alle os andre som har deltaget, og på gensyn næste år.
• Det førstnævnte hold i slutspillene er ”hjemmehold”. Hjemmeholdet står for det praktiske, men det er en god ide, at kaptajnen tager kontakt til modstanderen, så alt det fornødne er på plads inden kampstart.
• Kampresultatet bedes HURTIGST MULIGT indtastet i databasen.
• Ønskes en slutspilkamp flyttet skal begge hold være enige i flytningen og slutspilplanlægger Leo Christensen SKAL kontaktes. Leo vil sørge for kontakten til den bane, hvor I skal spille.
• Alle REGIONSGOLFERE ønskes en god sommer og deltagerne i slutspillene ønskes en fortsat god turnering.
De bedste hilsener fra bestyrelsen
v/ John Munthe
Formand - Regionsgolf ØST
1. maj 2012
Nogle klubber mangler lokalregel om brug af afstandsmåler, så for at undgå diskvalifikation og unødige trakasserier, har bestyrelsen besluttet at indskrive en lokalregel i REGIONSGOLFENs turneringsbetingelser:
"I regionsgolfens turnering må anvendes afstandsmålere, som alene måler afstand".
|
|
|
|